Vikingemarked på Ravnsborg

in , , ,
2 comments

I dag tog mor og jeg ud til Jim Lyngvild for at se det nye gudehov og de mange boder… der var både meget moderne ting, som lædervarer, stearinlys, bolscher, tørklæder og tøj og så var der vikingeboder. Hvor var det bare hyggeligt, kunne nemt have sat mig ned og lyttet til deres historier i mange timer, men det må blive en anden gang.

Som i ved elsker jeg nye og spændende projekter og må sige at jeg har et par stykker jeg skal have afprøvet… om det lykkes eller ej, vil vise sig, men glæder mig allerede.

Mor og jeg havde lige været inde i Manheim (gudehovet) og stod så udenfor og tog et par billeder, da Jim kom rendende. Jeg fik ham fanget til et hurtigt billede.

Jeg købte faktisk ikke noget vildt denne gang, men fik da noget utrolig lækkert garn med hjem. Alpaka/silke som er indfarvet med naturens egne farvestoffer, der var mange utroligt flotte og denne gang valgte jeg en smuk blå. Der er selvfølgelig lidt meleringer, da det jo er lavet i en gryde over en masse timer, hvilket jeg bare synes gør det endnu mere fantastisk. Det er også bare så blødt og lækkert, nu er det så bare at bestemme sig for hvad jeg skal bruge det til!

Efter jeg havde kigget på garn og andre fine sager hos vikingerne, gik jeg tilbage for at finde mor, der var gået i forvejen for at finde sig lidt mad, jeg var ikke sulten, så jeg sad bare og nød solen lidt da jeg fandt hende igen. Sindsygt varmt, men utrolig lækkert og sikken en udsigt de har, der er bare marker og søer og træer i alle retninger! Skønt.

ASOS Sandaler NU kommer sommeren snart og da mine fødder ikke kan klare flade sko, har jeg være på udkig efter nogle der giver god støtte og som ikke er vildt grimm...
Lækre vintersokker fra eBay Jeg har altid kolde tæer og er derfor altid på jagt efter lækre, varme sokker. Så disse virkelig fine på eBay og måtte prøve at købe et par for at se ...
Se hvad jeg har købt! Er det ikke yndigt? Mit helt eget nye 32" LCD-tv fra Samsung. Er meget begejstret for det... Selvom det nok kommer til at kræve at jeg laver lidt o...

2 comments on “Vikingemarked på Ravnsborg”

  1. Svar

    MISUNDELSE! 😀 Elsker det billede med dig og Jim, det er så godt 😀

    1. Ja, det blev et rigtig fint billede! 😀

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *