Tag: thoughts

CtO [check this out] Linda A-Z Shopping

Vikingemarked på Ravnsborg

I dag tog mor og jeg ud til Jim Lyngvild for at se det nye gudehov og de mange boder… der var både meget moderne ting, som lædervarer, stearinlys, bolscher, tørklæder og tøj og så var der vikingeboder. Hvor var det bare hyggeligt, kunne nemt have sat mig ned og lyttet til deres historier i mange timer, men det må blive en anden gang.

Som i ved elsker jeg nye og spændende projekter og må sige at jeg har et par stykker jeg skal have afprøvet… om det lykkes eller ej, vil vise sig, men glæder mig allerede.

Mor og jeg havde lige været inde i Manheim (gudehovet) og stod så udenfor og tog et par billeder, da Jim kom rendende. Jeg fik ham fanget til et hurtigt billede.

Jeg købte faktisk ikke noget vildt denne gang, men fik da noget utrolig lækkert garn med hjem. Alpaka/silke som er indfarvet med naturens egne farvestoffer, der var mange utroligt flotte og denne gang valgte jeg en smuk blå. Der er selvfølgelig lidt meleringer, da det jo er lavet i en gryde over en masse timer, hvilket jeg bare synes gør det endnu mere fantastisk. Det er også bare så blødt og lækkert, nu er det så bare at bestemme sig for hvad jeg skal bruge det til!

Efter jeg havde kigget på garn og andre fine sager hos vikingerne, gik jeg tilbage for at finde mor, der var gået i forvejen for at finde sig lidt mad, jeg var ikke sulten, så jeg sad bare og nød solen lidt da jeg fandt hende igen. Sindsygt varmt, men utrolig lækkert og sikken en udsigt de har, der er bare marker og søer og træer i alle retninger! Skønt.

CONTINUE READING
Linda A-Z

In the summer time…

… da da da da daaa!

Ihh, hvor er det altså lækkert vejr. Har også nydt det idag og fået plantet ærter fra Tiger… er meget spændt på dem, der var mange i en pose og så er de økologiske, hvilket jo er vildt lækkert. Nu er det så bare at vente… Jeg går med garanti ud og kigger imorgen om de er kommet op og bliver skuffet fordi de ikke er, det tager jo nok lige et par dage inden der sker noget, haha.

Sorte (mors kat) synes også solen er fantastisk, så han kom ud og var lækker og hyggede lidt med os her i eftermiddag. Er han ikke smuk?

CONTINUE READING
Linda A-Z Pax

Ahh, sommer!

Er det ikke fantastisk? Nu er den her endelig og selvom min næse og mine skuldre er blevet røde er det stadig vildt dejligt! Pax har ikke været med ude idag, han er ikke helt så glad for så meget varme, han er jo også meget blank og sort! Men mor og jeg har hygget os, jeg har fået plantet mine nye planter, en sjov, rund chili og en pæremelon, som jeg ikke kendte før jeg købte den… nu har jeg så opdaget at der står den ikke kan spises… hmm, prøver nok alligevel, hvis den laver frugter.

Håber i får nydt vejret alle sammen!

CONTINUE READING
Linda A-Z Pax

Pax & jeg på Katteskolen

Så kom videoen om Katteskolen endelig på nettet, så jeg kunne dele den med jer!

Videoen beskriver rigtig godt hvad formålet med en katteskole er… at det ikke som sådan er for kattene, men til gavn for kattene. Nemlig ved at fortælle og lærer katteejerne en masse gode ting til at hjælpe til en sjovere hverdag.

Nogle katte, som Pax, har haft et meget højt energiniveau, især da han var yngre og har brugt meget tid på at føle jeg gjorde det hele forkert. Det har jeg nok også til dels gjort, men man opdager så også når man gør noget rigtigt… man kan se og mærke det på katten. Når den bliver aktiveret og stimuleret, så kører den ikke i et højt gear hele dagen.

Glæder mig meget til det første kattekursus her i slutningen af april, hvor jeg skal lære om ‘Intelligent leg med din kat!‘, jeg er meget spændt og ser frem til at kunne lege nye, sjove lege med Pax, når jeg kommer hjem igen.

Jeg fortalte om besøget i mit tidligere indlæg lige her, hvor i også kan læse hvordan både Pax og jeg oplevede det og hvem af os der var mest nervøs, haha!

Indslaget er lavet af TVDot og har været vist på kanal Fynboen, som jeg desværre ikke selv havde mulighed for at se.

CONTINUE READING
8 comments
CtO [check this out] Pax

Pax & jeg på Katteskolen

Pax og jeg har idag været en tur i Tommerup… efter en omvej af en forkert afkørsel og lidt sure ord til gps’en kom vi frem lidt over 11 i formiddags. Pax havde sunget mange, lange, bange sange på turen, men virkede ikke videre nervøs, da han kom ind i rummet, hvor Yvonne og de to søde piger fra TV Dot stod og var ved at forberede det hele.

Han kravlede nysgerrig ud af kassen og skulle snuse til alt det spændende legetøj Yvonne havde lagt frem på briksen. Der gik ikke mange sekunder før han fik færden af en orange mus fyldt med catnip. Han rullede og savlede og var i det hele taget yderst begejstret for den lille mus.

Pax var ikke den eneste firbenede der skulle filmes. Romeo og My, som er to charmerende tvillinger skulle også være med. My var lidt genert til at starte med, men da jeg sad og lyttede til Yvonne fortælle om det forskellige legetøj, hoppede hun alligevel op og lagde sig ved mig, det var så sødt og hyggeligt… Romeo skulle også op og sidde på skøddet… samtidig!

Det med at blive filmet og interviewet er bestemt ikke min stærke side, jeg bliver så nervøs og får røde pletter (bogstavligt talt), men jeg gjorde det og krydser fingre for at noget af det jeg fik sagt kan bruges. Er i hvert fald selv meget spændt på at se det færdige resultat, når det kommer på nettet i slutningen af ugen. Deler det selvfølgelig herinde, men ellers kan i følge TV Dot lige her.

Hvis i er blevet nysgerrige på hvad Katteskolen egentlig går udpå, så kan i besøge deres side ved at klikke på logoet her eller besøge deres meget aktive facebook side lige her og følge med i diverse gode råd og de nye og spændende kurser der er i løbet af april… jeg er selvfølgelig tilmeldt.

I kan se videoen fra dagen lige her!

CONTINUE READING
No comments