Tag: creativity

CtO [check this out] Linda A-Z Shopping

Vikingemarked på Ravnsborg

I dag tog mor og jeg ud til Jim Lyngvild for at se det nye gudehov og de mange boder… der var både meget moderne ting, som lædervarer, stearinlys, bolscher, tørklæder og tøj og så var der vikingeboder. Hvor var det bare hyggeligt, kunne nemt have sat mig ned og lyttet til deres historier i mange timer, men det må blive en anden gang.

Som i ved elsker jeg nye og spændende projekter og må sige at jeg har et par stykker jeg skal have afprøvet… om det lykkes eller ej, vil vise sig, men glæder mig allerede.

Mor og jeg havde lige været inde i Manheim (gudehovet) og stod så udenfor og tog et par billeder, da Jim kom rendende. Jeg fik ham fanget til et hurtigt billede.

Jeg købte faktisk ikke noget vildt denne gang, men fik da noget utrolig lækkert garn med hjem. Alpaka/silke som er indfarvet med naturens egne farvestoffer, der var mange utroligt flotte og denne gang valgte jeg en smuk blå. Der er selvfølgelig lidt meleringer, da det jo er lavet i en gryde over en masse timer, hvilket jeg bare synes gør det endnu mere fantastisk. Det er også bare så blødt og lækkert, nu er det så bare at bestemme sig for hvad jeg skal bruge det til!

Efter jeg havde kigget på garn og andre fine sager hos vikingerne, gik jeg tilbage for at finde mor, der var gået i forvejen for at finde sig lidt mad, jeg var ikke sulten, så jeg sad bare og nød solen lidt da jeg fandt hende igen. Sindsygt varmt, men utrolig lækkert og sikken en udsigt de har, der er bare marker og søer og træer i alle retninger! Skønt.

CONTINUE READING
Creative CtO [check this out] DIY I did this Shopping

Zentangle/doodle på mine sko!

Uha ja, så kan i se hvorfor jeg skulle have nogle holdbare tuscher til stof, der er jo ikke meget ved at bo i Danmark og så have sko der ikke kan tåle vand, vel? Så efter min grundige test af alle tuscherne har jeg nu taget mig sammen og tegnet på mine nyerhvervede hvide sko til den nette sum af 42,- fra Lidl. Bom bom, hvis alt skulle gå helt i vasken ville det ikke være det største tab… andet end min selvtillid i hvert fald!

Nå men nok om det… shit, det var svært at vælge hvilke mønstre jeg ville bruge, der er jo enormt mange forskellige, så jeg startede blødt ud med den bane med de hvide cirkler på snuden. Den gik fint, så jeg tog mod til mig og arbejdede mig fremad til næsen… så siderne, så blomsten på hælkapperne og så fart pilene på ydersiderne og indersiden og til sidst klapperne bag snørrebåndene, hvilket var lidt tricky, men hva’, der er der jo ingen der kigger!

 

CONTINUE READING
Creative CtO [check this out] DIY I did this Shopping

Test af stof tuscher

Jeg har ledt og ledt efter anmeldelser af tuscher og penne til at tegne med på stof, men har simpelthen ikke kunne finde nogen… det er da underligt? Så nu har jeg selv lavet en test. Jeg har testet forskellige mærker og det skal lige understreges at det hverken er sponsoreret eller noget som helst andet, der kunne påvirke udfaldet af min test.

Har testet 5 penne/tuscher:

  1. Fabric Markers – Fine Tip i sort
  2. Fabric Markers – Bold Tip i sort
  3. Fabric Markers – Bold Tip i neongul (til mit forsvar var den på tilbud til en 5’er)
  4. Posca 2mm i sort
  5. en almindelig Roller Pen i sort

Nå og umiddelbart havde jeg jo selvfølgelig høje forventninger til de tuscher der er lavet til stof… Fabric Markers… de virkede dog en smule tørre og jeg synes især den tykke sorte flød for meget ud til at det var i orden. Den neongule var til gengæld virkelig nem at tegne med, hvor imod de andre lige som hang fast i stoffet og fnuldrede.

Stoffet jeg brugte er IKEAs billige bomuld.

Posca var overraskende nem at tegne med og der var ingen udflydning overhovedet, det skal så nævnes at det er en ganske normal Posca, altså ikke en der er lavet specielt til stof.

Roller Pennen som jo bare er en kuglepen, klarede den ikke så godt, den er ellers virkelig god at tegne med på papir, men det må den så nøjes med at blive brugt til.

— efter jeg havde tegnet på stoffet fulgte jeg anvisningen på stoftuscherne, som sagde at jeg skulle lade dem tørre i 12 timer og derefter måtte de vaskes… vente, vente!

Er så spændt på at hive den ud af vaskemaskinen. Har vasket dem på 30° og med både vaske og skyllemiddel, som jeg vasker normalt.

— efter vask, så alt andet end Roller Pennen ud som det gjorde inden vask, drønede det i tumbleren, for nu skulle det jo testes ordentligt. (Gad ikke lige stryge det, men tror i kan se hvad jeg mener alligevel)

1 – Fine Tip i sort – 2 – Bold Tip i sort – 4 – Posca 2mm i sort – 5 – en almindelig Roller Pen i sort

CONTINUE READING
Creative I did this

Strik: Blade i Alaska uld

Så så man lige mig prøve kræfter med engelske strikkeopskrifter. Huhej, hvor det går… langsomt, haha. Der er så mange forkortelser jeg lige skal lære. Række 12 var specielt svær (den jeg lige blev færdig med) Se bare her:

Row 12 — K2, p5, (k1, yo) twice, k1, p4, k1, m1, k1, p2tog, p2, sk2p, p5, k2

Easy peacy ikke? Men godt man har google og youtube, for jeg har brugt dem begge flittigt idag for at finde ud af hvad jeg dog skal gøre med den ovenstående kode og de andre rækker i mønstret. Nå men det lykkedes og ser ret godt ud, dog er engelsk strik også en helt anden verden end vores, men jeg kæmper for det og synes faktisk det går udemærket. Hullerne i bladet er der altså, de er bare trukket sammen, hehe.

Er det ikke et fedt mønster? Det hedder Daphne og er lavet af Saranac Hale Spencer and the Defarge Knittery, hvis i skulle have lyst til at kigge på det. Garnet jeg bruger er Alaska fra Drops i karrygul(58).

Pax skulle også lige hjælpe lidt til!

CONTINUE READING