Mit hjem

in , ,
2 comments

Som jeg nævnte i mit tidligere indlæg, så har de sidste måned stået på en masse istandsættelse. Herover ses mit lille hus, som jeg nu er så heldig at kalde mit hjem. I skal nok få billeder indefra også, når det hele lige er lidt mere fotogent! Jeg vil gerne vise en smule af istandsættelsen, men jer der kender mig, ved at jeg ikke rigtig tænker over at tage før-billeder, jeg går bare igang og bagefter tænker jeg at det kunne have været sjovt med før-billeder… Sådan er det ikke gået, så i må nøjes med halvvejs-billederne her:

Hemsen

Elsker min nye hems, som er mit soveværelse. Det var lidt en kamp at få malet væggene uden at støde ind i dem bagefter, men det lykkedes og er blevet rigtig godt synes jeg! Det sidste billede her med lyskæden er næsten som det er nu, selvfølgelig med en seng også. Skal have fundet mig et lille sengebord og når det er på plads skal i nok få billeder af det også.

Stuen

Min flinke hjælper i uoverskuelige situationer. Der kan alligevel være mange sten i sådan et lille hul!

Stuen er bare blevet SÅ lys og dejlig. Jeg har selvfølgelig fået lidt møbler ind, men der står stadig en masse jeg lige skal have op inden jeg gider tage billeder til at vise. Gulvet er jeg virkelig begejstret for, det var meget nemt at lægge og det passer så fint til alt og alle farver, så det var bestemt det rigtige valg!

Køkken

Åååh, mit fine køkken! Er bare så glad for det hele… der mangler stadig lidt hist og her, som et højskab til køleskab/fryser, nogle fliser og lister, men det skal nok komme og når det gør, får i lov at se.

 

Et yndigt billede af en meget begejstret mig da staldvinduet var kommet i, det skulle så lige males sort efter sandblæsningen, så derfor ligger noget af det på bukke i stuen.

Haven

Haven er vidst et evighedsprojekt… Her er min hæk efter jeg gav den en omgang med ørnenæbet. 60 cm blev den klippet ind og der var nogle seriøst tykke grene imellem. Nu er passagen lige pludselig meget bred!

Give-Away: 250,- til WallStick.dk Har været så heldig at få lov at dele endnu en lækker Give-Away med jer. Denne gang er det fra WallStick.dk som blandt andet har motiv stickers,  teks...
Nyt eller budget? Jeg har ikke førhen nævnt så meget om hvad jeg bruger mine meget få penge på. Men har faktisk overvejet at lave nogle indlæg til jer, der har interess...
Trykt stof af egne billeder Jeg havde set på forskellige blogs, at man via siden Spoonflower, kunne designe sit eget stof, så det måtte jeg afprøve. Jeg brugte en del tid på, at ...

2 comments on “Mit hjem”

  1. Svar

    Ej hvor ser det bare mega hyggeligt ud, glæder mig til at se mere..

    Knus <3

    1. Tusind tak, håber også det bliver færdigt og hyggeligt inden så længe, men det kræver jo lidt at finde ud af hvor alt skal stå 😊

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *