Ja, som i måske ved… dem af jer, der har fulgt med her siden i sommers ved i hvert fald at jeg godt kan li’ blomster og planter. Jeg købte nogle frø for et års tid siden, som jeg prøvede at plante. Nogle af dem kunne være op til 16 måneder om at skyde, hvilket jo er længe, når man som jeg, er en smule utålmodig.
Jeg havde faktisk tømt potterne ud i min jord-pose, fordi jeg ikke regnede med de blev til noget… Men her den anden dag skulle jeg lige give en plante noget mere jord og åbnede posen. Hvad ser jeg så? Ja, der var nemlig nogle små skud dernede. Seje små sataner… Tænk at de ikke døde af at blive mast ned i en lukket pose. Men så var jeg jo nødt til at redde dem op, så de kunne få lov at gro. Det eneste problem er at identifisere dem nu hvor alle potterne jo var rodet sammen. Den eneste jeg er sikker på er Gingko Bilobaen, den har jo ret unikke blade. De andre må vokse lidt mere før jeg kan gætte hvad det er for nogle.









Det er SÅ sjovt sådan noget :) Jeg gjorde også meget i den slags før i tiden. Spændende hvad resten viser sig at være.
Ja, det er super skægt… :) Man glæder sig helt til de bliver store og fine. Købte en masse underlige frø for et års tid siden… mange mystiske palmer og sådan, så det er lidt sjovt om de kommer. :)