Var egentlig taget til Svendborg på en kedelige mission, nemlig læge…

Men så mens jeg gik rundt i min egen lille bobbel var der en der sagde hej… og hvem var det? Det var sørme My… Det havde jeg ikke lige regnet med, men nøj hvor var det rart at se hende igen. Vi havde begge lidt ting vi skulle, så vi rendte sammen rundt og kiggede lidt på det forskellige. Bagefter fik vi noget mad og så var klokken ved at være tid til at My skulle afsted. Jeg fik ordnet det sidste og fandt så toget hjemad…

Dejlig dag – selvom mine knæ skælder ud!