8

Kender i det, når man bare har en dag, hvor man er heldig? Nu er jeg generelt bare ikke så heldig, så lægger måske mere mærke til det end andre, men igår havde jeg sådan en dag.

Jeg skulle jo ud og scannes i Odense, hvilket tog ret lang tid fordi det først var mit kraveben og så selve skulderen bagefter, så det tog ca. 1½ time, hvor jeg bare skulle ligge helt stille og lytte til musik. Det er en smule frustrerende, for så begynder det at klø på næsen og ens læber bliver tørre og man tør jo dårligt nok trække vejret. Samtidig skal man ikke lade sig overraske af de mange banke og dyt-lyde maskinen siger, så det er faktisk ikke helt så let, som man måske ville tro. Det er godt nok anden gang jeg prøver det, men selvom det tog lang tid igår, så var det meget mindre ubehageligt end sidste gang, hvor jeg fik kontrastvæske ind i blodet… Der skulle de se på mine nyrer og det tog ikke så lang tid. Men det væske der var ikke særlig behageligt. Men nu skal jeg så bare vente på at høre tilbage fra Middelfart Sygehus (som er dem der henviste mig til scanningen), der ville gå en uges tid, sagde de i Odense.

Men det var nu ikke lige det, der var det heldige… Jeg havde været i Svendborg og var faldet for et par sko, men de var lidt dyre, så jeg ville vente lidt og overveje. Da jeg så havde besluttet mig for at dem ville jeg have og kom ned i butikken, så var de udsolgt… Fra alle de butikker hun kunne kontakte. Æv bæv, tænkte jeg. Et stykke tid efter prøvede jeg nogle sko der mindede en smule om, men de var også lidt dyre, så jeg gjorde det samme igen. Tog hjem og overvejede… og ja, de var sørme også udsolgt, da jeg så kom tilbage igen… Jeg kan bare ikke købe dyre sko spontant, det må være min brist.

Men nu til det heldige… Jeg var jo så i Odense igår og tog ind til byen efter at have været igennem donutten. Kiggede egentlig ikke efter noget bestemt, men det var så længe siden jeg havde været der, at jeg var inde i alle de spændende butikker. Det inkluderer selvfølgelig også skobutikkerne… Jeg kom så ind i en butik og som jeg altid gør, kiggede jeg efter tilbuddene… og hvad ser jeg, sådan nogle gladiator agtige sandaler med remme op ad benet, som jeg har ledt efter længe… De står så under dem der er på tilbud, men der er kun den gamle pris på, så mig hen og finde en dame at spørge… for jeg vil altså ikke gi’ 1000 for et par sandaler. Hun slår dem ind og siger at de koster 99,95,- og jeg klapper i mine små hænder og finder mine penge frem… jubii, ægte læder over det hele og super behagelige! Haps.

Og tilbage til jagten på de andre slags sko… Hvilket egentlig ikke var en jagt, men jeg træder ind i en butik (mest fordi det står ned i lårfede stråler) og hvad ser jeg… Yndlings skoen… og så i rød! Ha! Tænker jeg og sniger mig ind på den, griber fat i den og smutter udenom de andre kunder. Damen i butikken kommer hen og spørger om jeg vil prøve makkeren til den og det vil jeg jo selvfølgelig gerne. De passer perfekt, hvilket jeg jo godt vidste eftersom jeg havde prøvet dem magen til, bare i sort. Hun fortæller så at hun lige har stillet skoen frem på hylden og samtidig fortæller hun at de sko hun sælger er kollektionsprøver, så der er ikke så mange af de forskellige og kun i én størrelse. Hun havde så kun fået ét par af dem jeg havde taget… Det må da være held? De er bare så fede og lækre og dejlige at gå i… Dobbelt jubii!

Så det var en god dag igår!

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...
< >
  1. Gitte Juul siger:

    Tsk.. Du må endelig ikke tro at jeg sidder og bliver misundelig… ツ

  2. Linda Eg siger:

    Hehe, troede ikke du var til den slags sko? :)

  3. Gitte Juul siger:

    Jeg kan ikke selv gå i sådan nogle – Men de er rigtig fede til dem der kan (dig fx.)ツ Men det er jo snyd at du finder “guld”… Det er jeg generelt ikke ret god til…

  4. Linda Eg siger:

    Jeg er jo vild med underligt tøj i mange farver og former. :) Og jeg synes de var gode til mig… Og jeg synes jeg fortjente det lidt ;)

  5. Gitte Juul siger:

    Begge par er også bare rigtig meget dig ツ
    Og ja, det gør du i hvert fald!

  6. Linda Eg siger:

    Hvor er du sød, mange tak :) Men der findes godt nok også mange grimme sko… hold da op :)

  7. Gitte Juul siger:

    Haha ja, det gør der… Nogle kan dog være så grimme at de bare er fede, men andre sko er det næsten bare synd for ツ

  8. Linda Eg siger:

    Hehe, ja – det kan faktisk godt ske at man får helt ondt af dem… :)