Dagen idag er ikke så rar.
Lille Nye har ikke fået det bedre trods mange behandlinger og han er bare rigtig skidt. Så idag har jeg bestilt tid til at give ham fred. Det er bestemt med blandede følelser… da jeg både synes det er det bedste og det mest rigtige at gøre, men også forfærdeligt at lege Gud på den måde – at bestemme hvornår en andens tid på jorden skal slutte. Det er bestemt ikke rart.
Det sidste stykke tid har jeg stort set ikke kunne koncentrere mig om særlig meget andet end hvor dårligt alle andre har det og det har været rigtig hårdt for mig. Jeg har sat mig selv til side, hvilket – lige pt – ikke er så smart. Så jeg vil på forhånd lige undskylde, for hvis jeg er lidt fraværende og virker uinteresseret. Skal bare lige have lidt tid til at rumme det hele igen.
.
.
Så er det værste overstået. Lille Nye har fået fred, så nu går al min energi til at få Theodor til at få det bedre med det hele. I øjeblikket er han i hvert fald slet ikke begejstret. Jeg må dårlig nok ae ham, måske han er bange for at jeg tager ham op og smider ham væk. Ved det ikke, men håber da han klarer den.
Udover alt det triste har jeg ikke lavet så meget andet. Jeg har handlet lidt ind og slappet af.
