Dejlig weekend!Skrevet d. 24. maj 2010 @ 19:19
Lørdag skulle vi jo til min nevøs 18 års fødselsdag. Vi har ikke rigtig haft så meget med den side af familien at gøre længe, så det var super fedt, at vi alligevel blev inviteret med og det var bare rigtig hyggeligt. For det første er det jo lidt vildt at jeg har en nevø på 18 og en på 16… synes jeg selv… De haler ind på mig, for jeg bliver da ikke ældre(?!) hehe. Kan huske de var og besøge os for en del år siden… der skulle vi se tegnefilm og lege… Men hold da op, der er sket noget… Nu er det jo fest og sådan som vi andre var i den alder… Kan slet ikke følge med! Men hyggeligt det var det i hvert fald. Vi fik en masse lækkert at spise, helstegt pattegris og kage og alt muligt godt, så jeg var godt mæt da jeg skulle ind bag rettet og køre os hjem om aftenen.

Her står min mor så og holder øje med om grisen ser ordentlig ud!

Min bror i gang med at løsne grisen fra risten, så vi kan komme til at smage på den. Jeg har nemlig aldrig fået helstegt pattegris før.
Grisens hoved, hvis nogen skulle være i tvivl?
Søndag var det så dejligt vejr ( selvom det dog blæste en del) at vi ikke fik set film alligevel. Vi kørte lidt rundt og købte nogle planter til vores billige krukker fra føtex. Så det var bare lækkert, da vi fandt et billigt sted i Gislev. Skal nok lige tage nogle billeder af dem en af dagene, når solen skinner. Da vi så var kommet hjem fra vores lille udflugt kom Peer og vi skulle have noget lækkert mad… Hjortemørbrad… og det skal lige siges at det altså er min yndlings spise… det er så mørt og lækkert at det næsten smelter på tungen… haps.
Idag har jeg brugt på at rydde en del op og sortere nogle papirer… ikke det sjoveste, men tager det bare lidt af gangen, så jeg ikke forstrækker noget, hehe. Håber i hvert fald også i har haft en dejlig weekend og pinse for dem, der går op i det :)
3 kommentarer
Billeder ·
Min hverdag ·
Planter ·
Venner
osv.Skrevet d. 16. maj 2010 @ 13:06
Synes der er sket lidt meget siden jeg skrev sidst, men for ikke at skrive en hel roman vil jeg korte det en smule ned.
Jeg har modtaget gaven fra Lonnie‘s giveaway (mini tripod) og den er bare super smart, både mit spejlrefleks og mit lomme kamera kan sidde på det, så det er jo genialt. Har ikke afprøvet det endnu, men skal nok sige til når jeg gør.

Jeg har også modtaget min nye telefon. Jeg gik væk fra idéen om en iPhone – mest fordi jeg ikke bruger mere end 50-100,- om måneden på min mobil, så at gå helt op til måske 800 synes jeg var meget voldsomt. Og så synes jeg også at 4G’eren ser betydeligt mere fed ud, så når den engang bliver billige… så måske. Men det blev til en Samsung Corby, er meget begejstret for Samsung generelt og har altid haft det godt med deres mobiler. Jeg fandt en brugt på Trendsales og skyndte mig at købe den… og indtil videre er jeg bare meget positivt overrasket. Havde forventet den var lidt billig at se på, men det synes jeg slet ikke og når man tænker på at den kun koster 1200,- fra ny uden abonnement, så synes jeg godt nok den er meget god. Er i hvert fald glad for den.
Fredag var jeg i Svendborg det meste af dagen sammen med Gitte, vi fandt ud af at vi faktisk aldrig havde været ude at shoppe-hygge sammen, så det måtte vi jo lige gøre noget ved. Det var i hvert fald også bare super hyggeligt, så det er jeg i hvert fald frisk på at gøre igen. Vi fik brugt en masse tid på at kigge i butikker og snakke… Gitte prøvede også en del ting, jeg havde fået min lyst styret sidst jeg var dernede og købe bukser og jakke, så jeg kunne ikke se det fede i så meget af det. Men fik da købt de silikone muffins-forme, som jeg har ledt efter længe, men ikke har kunne finde. Så nu skal jeg snart i gang med at bage lidt igen.
Kommentarer
Elektronik ·
Min hverdag ·
Venner
En lille bowling update…Skrevet d. 8. maj 2010 @ 21:13
Var jo ude at bowle og hygge i sidste weekend og har fået fat i de billeder, der blev taget af os dernede.

Billede fra d. 30. april i bowling hallen. Min kære fætter Brian, 2 Somersby tøser, Leo og så mig helt til højre. Gitte er desværre ikke med på billedet, da det var hende, der blev tvunget til at tage det.
4 kommentarer
Min hverdag ·
Venner
Det gode & det dårlige!Skrevet d. 2. maj 2010 @ 21:19
Ja, min overskrift siger det hele.
Fredag… dagen der skulle ha’ været helt perfekt. Det meste af aftenen var super hyggelig… Gitte, min kære fætter, hans kammerat og jeg skulle jo hygge os, så det var sushi, bowling og ‘en smule’ druk. Det var super hyggeligt, maden var fantastisk og selskabet var endnu bedre… Jeg var også rigtig god til at bowle, hvilket er en hel sensation…
Vi tog i byen og det var så åbenbart her jeg fik stjålet min pung… Noget jeg faktisk ikke har prøvet før. Er ret sikker på det skete på Den Blå Gård, men kan jo ikke rigtig gøre så meget. Jeg fandt så bare ud af det da jeg var på vej hjem i en taxa, knap så fedt tidspunkt… Men det hele gik okay.
Bare en masse bøvl, dankort, kørekort, sygesikring og hvad man ellers måtte have i sin pung, samt mine nøgler…
Men når det nu ikke sker så tit, så vil jeg da ikke lade mig slå ud af det, selvom jeg skal låne penge til toget imorgen.
6 kommentarer
Min hverdag ·
Venner
Aktivitet i haven.Skrevet d. 29. april 2010 @ 20:00
Ihh, hvor har det været dejligt vejr idag. Har brugt en del tid ude sammen med mor og Peer. Fik givet mine to nye havestole noget linolie, så nu er de bare super flotte, venter dog lige til imorgen med at sætte hynderne i dem. Kan være jeg lige når at smide et billede ind inden jeg skal til Svendborg og hygge.
Jeg har haft lidt problemer med at finde min oplader til mit lille kamera… men håber da at jeg kan finde den imorgen, når jeg lige har energi til at lede.
Ellers har jeg jo brugt en del tid på mine serier og i en periode har jeg haft House marathon, og idag går jeg så i gang med den 6. sæson… Er vild med den serie (og de fleste andre serier), den er super hyggelig og man får da også en del viden ind gennem den og så er der jo en masse geniale input. Kan i hvert fald godt anbefale den, hvis der skulle være nogen derude, der endnu ikke har haft glæden af at se den.
Imorgen aften smutter jeg en tur til Svendborg og hygger med Gitte, min kære fætter og en af hans kammerater. Er helt sikker på det bliver en god dag… med sushi og bowling! Har faktisk ikke gjort så meget i det med sushi, så det bliver da spændende om det er noget jeg kunne falde for. Nogle af tingene ser bare super lækre ud, så det glæder jeg mig meget til. Glæder mig mindst ligeså meget til selskabet! It’s destined to be great! Og så bowling oveni… ikke at jeg er god til det, men synes det er vildt sjovt… Bliver også lidt spændende at se om min skulder synes det er lige så sjovt som jeg gør. Men den tid den bekymring.
Glæder mig!
Kommentarer
Min hverdag ·
Serier & Film ·
Venner