Jubii, de gror!Skrevet d. 26. februar 2010 @ 11:04
Ja, som i måske ved… dem af jer, der har fulgt med her siden i sommers ved i hvert fald at jeg godt kan li’ blomster og planter. Jeg købte nogle frø for et års tid siden, som jeg prøvede at plante. Nogle af dem kunne være op til 16 måneder om at skyde, hvilket jo er længe, når man som jeg, er en smule utålmodig.
Jeg havde faktisk tømt potterne ud i min jord-pose, fordi jeg ikke regnede med de blev til noget… Men her den anden dag skulle jeg lige give en plante noget mere jord og åbnede posen. Hvad ser jeg så? Ja, der var nemlig nogle små skud dernede. Seje små sataner… Tænk at de ikke døde af at blive mast ned i en lukket pose. Men så var jeg jo nødt til at redde dem op, så de kunne få lov at gro. Det eneste problem er at identifisere dem nu hvor alle potterne jo var rodet sammen. Den eneste jeg er sikker på er Gingko Bilobaen, den har jo ret unikke blade. De andre må vokse lidt mere før jeg kan gætte hvad det er for nogle.

2 kommentarer
Planter
Bogudsalg!Skrevet d. 31. januar 2010 @ 14:54
Jeg vil normalt ikke beskrive mig selv, som en der har mange bøger – nærmere det modsatte. Men idag var der udsalg i Bog & Idé, så mor og jeg var lige oppe og kigge lidt. Der var også mange andre, der havde fået den samme idé, så der var en del masen for at komme rundt. Den første tur jeg gik rundt kunne jeg slet ikke koncentrere mig om at kigge på noget, fordi forvirringen var så enorm, men da de fleste endelig var gået, med deres kæmpe poser fyld med bøger, blev der mere luft til alle vi andre.
Som i måske ved, så har jeg en stor kærlighed til planter og især de mærkelige af slagsen. Så da jeg spottede tilbud på bøger om planter, måtte jeg jo bane mig vej hen til bunken. Og må da indrømme at jeg var meget begejstret… Stod og bladrede længe i de forskellige og valgte så til sidst 3 fantastiske bøger.
#1 – Planter i boligen
Generelt om pasning af forskellige blomster og planter.
Førpris: 249,95
Nu: 49,95
#2 – 50 projekter til din have
En virkelig fed bog! Er så glad for jeg ikke kun dømte den på udseendet, for nøj, hvor ser den kedelig ud udenpå. Men det er nok en af de bedste bøger til at lave en masse fede ting til haven. Der er både brændeskure, drivhuse, bænke og alt muligt fedt.
Førpris: 299,95
Nu: 29,95
#3 – Planteformering
En masse gode råd og tips til, hvis man vil tage stiklinger eller plante frø.
Førpris: 299,95
Nu: 69,95
Jeg synes bestemt det var nogle gode tilbud… Kom af med 150,- for 3 bøger, som til sammen ellers kostede 850,-
4 kommentarer
Min hverdag ·
Planter
Op * NedSkrevet d. 26. november 2009 @ 17:13
Det er ikke til at finde ud af om man skal grine eller græde, synes det svinger så voldsomt med de ting der sker for tiden. Hver gang der sker og godt – sker der også noget dårligt, så er efterhånden blevet lidt bange for at glæde mig over det gode og lidt ligeglad med det dårlige… Svært at forklare…
Min computer er stadig mystisk, så idag ringede jeg igen til Admire (som er dem der har med MSi computere at gøre) og spurgte om han havde en idé til hvad det kunne være. Han mente bestemt det var mit anti-virus program, der kæmpede med det der var forudinstalleret på computeren og at det var grunden til at den frøs… Synes måske det virker lidt sølle… Men håber da det er grunden, så jeg ikke skal til at sende den ind… Vil ikke undvære min lille baby.
Lige for tiden er jeg super fascineret af hyacinter, både farverne og især duften.
2 kommentarer
Min hverdag ·
Planter
Sikke en hede…Skrevet d. 20. august 2009 @ 15:23
Hold da op, hvor er det varmt idag… Det er super dejligt, men også en smule voldsomt.
Jeg har egentlig ikke lavet noget vildt siden jeg skrev sidst… Trænet, sorteret i en del ting, der stod inde i skabet da jeg flyttede ind. Købt nogle flotte orkidéer, som jeg vidst lovede billeder af? Hmm, hvor er jeg dårlig. Idag har jeg ikke så meget tid, da jeg lige er on-a-roll med alle de ting jeg er igang med.
Men måske skriver jeg lige senere igen eller nok i hvert fald imorgen.
Hygge så længe folkens
8 kommentarer
Min hverdag ·
Planter
Held og uheld…Skrevet d. 14. august 2009 @ 20:37
Hvordan kan det dog skifte så brat? 
Igår tog mor og jeg ned i forsamlingshuset – der var banko. Hvilket min mor og Lis gjorde sammen, da Lis levede…
Det er så ca. 3 år siden mor var der sidst, så hun synes vi skulle ta’ ned og prøve en gang. Hvilket viste sig at være en rigtig god idé… Vi kom der ned, købte plader og andre småspil og satte os… Det er jo for det meste pensionister, der kommer der – da det er deres forening, men det var rigtig hyggeligt alligevel. Der gik ikke lang tid før jeg vandt første gang… og så en gang mere… Meget underligt, men fedt. Så vandt 100,- og en stor kamsteg.
Det var også hvad jeg vandt, hvilket er en del i mine øjne. Mor vandt den sidste store præmie, som var en kæmpe kasse med forskellige lækre kødpakker og så fik hun 2 sidegevinster fra de gange jeg vandt, som også var kød… hehe, så nu er fryseren fyldt med mad igen – hvilket jo aldrig er en dårlig ting. 
Imorges skulle vi (mor & jeg) så op at træne
men jeg havde ikke sovet så meget, så jeg var ret træt da jeg skulle op. Spiste lidt hurtigt mad og gjorde mig klar. Vi kørte til Ringe, men allerede efter et lille stykke tids træning, blev jeg ret dårlig og måtte kaste op… min krop var nok ikke rigtig frisk… men det blev den bagefter… Så jeg fik trænet færdig. Mor var imellem tiden taget på arbejde, så jeg gik over til hende og bagefter over på torvet for at kigge lidt. Købte en pose ærter… bestemt dyrt!
40,- for 1kg. Og 2 orkidéer… rigtig flotte og med helt anderledes hoveder… Vil lige ta’ lidt billeder af dem imorgen engang. Da jeg så kom hjem og lige havde smidt skoene, træder jeg på en plade og der er selvfølgelig et søm lige der hvor min fod rammer… AV!
Må jeg nok sige, det var en væmmelig oplevelse… det blødte ret vildt, men det gør heldigvis ikke så ondt mere. 
Jeg må nok sige at det kan have sine fordele ikke at have en heldig dag, hvis dagen efter skal være en Tycho Brahes dag…
man skal i hvert fald holde øjnene lige i hovedet… hehe, eller hvad det nu hedder.
Håber i alle sammen ellers har haft en dejlig uge… og at i får en rigtig god weekend. 
Kommentarer slået fra
Min hverdag ·
Planter ·
Venner