Kategori: I did this

Bolig og indretning I did this

Mit hjem

Som jeg nævnte i mit tidligere indlæg, så har de sidste måned stået på en masse istandsættelse. Herover ses mit lille hus, som jeg nu er så heldig at kalde mit hjem. I skal nok få billeder indefra også, når det hele lige er lidt mere fotogent! Jeg vil gerne vise en smule af istandsættelsen, men jer der kender mig, ved at jeg ikke rigtig tænker over at tage før-billeder, jeg går bare igang og bagefter tænker jeg at det kunne have været sjovt med før-billeder… Sådan er det ikke gået, så i må nøjes med halvvejs-billederne her:

Hemsen

Elsker min nye hems, som er mit soveværelse. Det var lidt en kamp at få malet væggene uden at støde ind i dem bagefter, men det lykkedes og er blevet rigtig godt synes jeg! Det sidste billede her med lyskæden er næsten som det er nu, selvfølgelig med en seng også. Skal have fundet mig et lille sengebord og når det er på plads skal i nok få billeder af det også.

Stuen

Min flinke hjælper i uoverskuelige situationer. Der kan alligevel være mange sten i sådan et lille hul!

Stuen er bare blevet SÅ lys og dejlig. Jeg har selvfølgelig fået lidt møbler ind, men der står stadig en masse jeg lige skal have op inden jeg gider tage billeder til at vise. Gulvet er jeg virkelig begejstret for, det var meget nemt at lægge og det passer så fint til alt og alle farver, så det var bestemt det rigtige valg!

Køkken

Åååh, mit fine køkken! Er bare så glad for det hele… der mangler stadig lidt hist og her, som et højskab til køleskab/fryser, nogle fliser og lister, men det skal nok komme og når det gør, får i lov at se.

 

Et yndigt billede af en meget begejstret mig da staldvinduet var kommet i, det skulle så lige males sort efter sandblæsningen, så derfor ligger noget af det på bukke i stuen.

Haven

Haven er vidst et evighedsprojekt… Her er min hæk efter jeg gav den en omgang med ørnenæbet. 60 cm blev den klippet ind og der var nogle seriøst tykke grene imellem. Nu er passagen lige pludselig meget bred!

CONTINUE READING
2 comments
Creative I did this Shopping

Strik, strik, STRIK!

Uha, jeg kan næsten ikke finde ud af det… Altså ikke at strikke, men jeg kan ikke bestemme mig for hvad jeg skal strikke… Jeg vil strikke det hele!

Har fået hele 68 nye nøgler! Dét er mange og de er bare så fine. Så nu er det bare at bestemme sig for hvad jeg dog skal strikke af dem… Eller måske hækle?

Lige nu leger jeg med en kort strømpe… Har for tykke ankler til at de kan være lange, desværre. Enten glider de ned under føddene eller også strammer de, så de må være korte!

Farven er mere petrolblå og virkelig flot og jeg strikker en sjov hæl, som jeg tror bliver et hit… Ellers sjov er den faktisk slet ikke, den er meget usynlig, hvilket jeg synes er ’sjovt’!

CONTINUE READING
Creative CtO [check this out] DIY I did this Shopping

Zentangle/doodle på mine sko!

Uha ja, så kan i se hvorfor jeg skulle have nogle holdbare tuscher til stof, der er jo ikke meget ved at bo i Danmark og så have sko der ikke kan tåle vand, vel? Så efter min grundige test af alle tuscherne har jeg nu taget mig sammen og tegnet på mine nyerhvervede hvide sko til den nette sum af 42,- fra Lidl. Bom bom, hvis alt skulle gå helt i vasken ville det ikke være det største tab… andet end min selvtillid i hvert fald!

Nå men nok om det… shit, det var svært at vælge hvilke mønstre jeg ville bruge, der er jo enormt mange forskellige, så jeg startede blødt ud med den bane med de hvide cirkler på snuden. Den gik fint, så jeg tog mod til mig og arbejdede mig fremad til næsen… så siderne, så blomsten på hælkapperne og så fart pilene på ydersiderne og indersiden og til sidst klapperne bag snørrebåndene, hvilket var lidt tricky, men hva’, der er der jo ingen der kigger!

 

CONTINUE READING
Creative CtO [check this out] DIY I did this Shopping

Test af stof tuscher

Jeg har ledt og ledt efter anmeldelser af tuscher og penne til at tegne med på stof, men har simpelthen ikke kunne finde nogen… det er da underligt? Så nu har jeg selv lavet en test. Jeg har testet forskellige mærker og det skal lige understreges at det hverken er sponsoreret eller noget som helst andet, der kunne påvirke udfaldet af min test.

Har testet 5 penne/tuscher:

  1. Fabric Markers – Fine Tip i sort
  2. Fabric Markers – Bold Tip i sort
  3. Fabric Markers – Bold Tip i neongul (til mit forsvar var den på tilbud til en 5’er)
  4. Posca 2mm i sort
  5. en almindelig Roller Pen i sort

Nå og umiddelbart havde jeg jo selvfølgelig høje forventninger til de tuscher der er lavet til stof… Fabric Markers… de virkede dog en smule tørre og jeg synes især den tykke sorte flød for meget ud til at det var i orden. Den neongule var til gengæld virkelig nem at tegne med, hvor imod de andre lige som hang fast i stoffet og fnuldrede.

Stoffet jeg brugte er IKEAs billige bomuld.

Posca var overraskende nem at tegne med og der var ingen udflydning overhovedet, det skal så nævnes at det er en ganske normal Posca, altså ikke en der er lavet specielt til stof.

Roller Pennen som jo bare er en kuglepen, klarede den ikke så godt, den er ellers virkelig god at tegne med på papir, men det må den så nøjes med at blive brugt til.

— efter jeg havde tegnet på stoffet fulgte jeg anvisningen på stoftuscherne, som sagde at jeg skulle lade dem tørre i 12 timer og derefter måtte de vaskes… vente, vente!

Er så spændt på at hive den ud af vaskemaskinen. Har vasket dem på 30° og med både vaske og skyllemiddel, som jeg vasker normalt.

— efter vask, så alt andet end Roller Pennen ud som det gjorde inden vask, drønede det i tumbleren, for nu skulle det jo testes ordentligt. (Gad ikke lige stryge det, men tror i kan se hvad jeg mener alligevel)

1 – Fine Tip i sort – 2 – Bold Tip i sort – 4 – Posca 2mm i sort – 5 – en almindelig Roller Pen i sort

CONTINUE READING
Creative I did this

Strik: Blade i Alaska uld

Så så man lige mig prøve kræfter med engelske strikkeopskrifter. Huhej, hvor det går… langsomt, haha. Der er så mange forkortelser jeg lige skal lære. Række 12 var specielt svær (den jeg lige blev færdig med) Se bare her:

Row 12 — K2, p5, (k1, yo) twice, k1, p4, k1, m1, k1, p2tog, p2, sk2p, p5, k2

Easy peacy ikke? Men godt man har google og youtube, for jeg har brugt dem begge flittigt idag for at finde ud af hvad jeg dog skal gøre med den ovenstående kode og de andre rækker i mønstret. Nå men det lykkedes og ser ret godt ud, dog er engelsk strik også en helt anden verden end vores, men jeg kæmper for det og synes faktisk det går udemærket. Hullerne i bladet er der altså, de er bare trukket sammen, hehe.

Er det ikke et fedt mønster? Det hedder Daphne og er lavet af Saranac Hale Spencer and the Defarge Knittery, hvis i skulle have lyst til at kigge på det. Garnet jeg bruger er Alaska fra Drops i karrygul(58).

Pax skulle også lige hjælpe lidt til!

CONTINUE READING