Så kan i lige se et før og et efter billede af mig… Nu med langt hår. Det er godt nok underligt pludselig at have langt hår igen… Men sjovt er det da. Vil også lige undskylde for de knap så flatterende billeder, men jeg gad ikke lige gøre så meget ud af mig selv.

Dagen idag er ikke så solrig, som vi nok alle havde håbet på… Men det er i det mindste alligevel dejligt og ikke vildt koldt.

Håber i – trods en lidt skyet dag – nyder at vejret er ved at vende!

Hvor er det dog bare dejligt med lidt varme… Solen skinner og fuglene pipper! Hvor er det bare skønt! Så føler jeg rigtig at jeg er levende og at der er noget ved livet. Min energi får et lille boost af alle de dejlige ting jeg har savnet igennem den lange og kolde vinter.

Selv Theodor og lille Sofus er i forårs humør, de hopper rundt og er helt vilde. De glæder sig nok til der begynder at komme lidt godt op ad jorden til dem… Noget dejligt saftig, som deres ‘mor’ har plantet til dem og andre gode ting… Måske et par mælkebøtter hist og pist. De gør i hvert fald lykke for dyrene, vi andre synes nok ikke de er så sjove, men der er jo et formål med dem, som så meget andet!

Fik sådan en sød lille buket tulipaner af mor, de holder desværre ikke så længe, så jeg tænkte at jeg heller måtte forevige dem ved at tage nogle billeder af dem. Bare farverne gør da en glad!

Ja, idag blev vores hoveddør hentet, så nu er der bare en plade for og vi skal rende ind ad kælderdøren… Sikke en årstid at have hul i huset på… Men håber da ikke der går så voldsomt længe før vi igen kan bruge den indgang.

Er bare super træt og ugidelig idag, skulle egentlig ha’ handlet, meeen synes ikke rigtig jeg kan få mig selv til det. Så det må blive imorgen i stedet. Tænkte lige at jeg ville smide lidt fjollede billeder op af mig, da jeg jo faktisk ikke er så god til at vise mig selv… Men her er lidt…

En mand ringer til mig og spørger om jeg er Linda Eg, det kan jeg jo ikke benægte. Så spørger han om min adresse… og nævner rigtigt nok min adresse. Jeg er lidt forvirret og siger bare ‘Ja, det er mig…?‘. Der er en pause og manden fortsætter. ‘Så kommer jeg lige omlidt med en buket blomster til dig.‘ ‘Okay‘ får jeg sagt og manden siger ‘tak for hjælpen’ og lægger på.

Så stod jeg der med en underlig fornemmelse… ‘Hvem i al verden kunne dog finde på at sende mig blomster?‘ Jeg nåede også at hyle min mor lidt ud af den… og spurgte om det var hende, der tog pis på mig. Men hun så ligeså forvirret ud som mig. Og efter ca 30 lange minutter, rullede der en blomster-bil op foran huset. Jeg trippede nervøs ud og åbnede døren og han sagde at der var et kort ved. Så mig ind og åbne kortet… og hvad ser jeg? De er fra Anne… som tak for at jeg hjælper hende med hendes hjemmeside… Hvor er det bare sødt og hvor blev jeg rørt!

Her er lige nogle billeder af den super flotte buket:

Så rigtig mange tak!! Nu står den og pryder mit spise bord og ihh, hvor de dufter… Dejligt!