En mand ringer til mig og spørger om jeg er Linda Eg, det kan jeg jo ikke benægte. Så spørger han om min adresse… og nævner rigtigt nok min adresse. Jeg er lidt forvirret og siger bare ‘Ja, det er mig…?‘. Der er en pause og manden fortsætter. ‘Så kommer jeg lige omlidt med en buket blomster til dig.‘ ‘Okay‘ får jeg sagt og manden siger ‘tak for hjælpen’ og lægger på.

Så stod jeg der med en underlig fornemmelse… ‘Hvem i al verden kunne dog finde på at sende mig blomster?‘ Jeg nåede også at hyle min mor lidt ud af den… og spurgte om det var hende, der tog pis på mig. Men hun så ligeså forvirret ud som mig. Og efter ca 30 lange minutter, rullede der en blomster-bil op foran huset. Jeg trippede nervøs ud og åbnede døren og han sagde at der var et kort ved. Så mig ind og åbne kortet… og hvad ser jeg? De er fra Anne… som tak for at jeg hjælper hende med hendes hjemmeside… Hvor er det bare sødt og hvor blev jeg rørt!

Her er lige nogle billeder af den super flotte buket:

Så rigtig mange tak!! Nu står den og pryder mit spise bord og ihh, hvor de dufter… Dejligt!