Jeg har tyvstjålet…
Skrevet d. 8. juni 2010 @ 18:19

en genial idé jeg fandt på nettet… I kender dem måske, de hedder Laybag og er sådan en holder ting til fx en mobil telefon.

Originalerne ser sådan ud:

Har kigget på dem længe, men har ikke rigtig ville give 119,- for sådan en og så plus porto. Så jeg valgte selv at lave nogle, var alligevel i Svendborg idag, så jeg kiggede lige om jeg kunne finde noget sødt stof jeg kunne lide… og det fandt jeg sørme. Så jeg brugte lige lidt tid på at lave 2 smarte (synes jeg selv)… Og det tog faktisk slet ikke så lang tid. Succesoplevelse = dejligt!

Her er så dem jeg selv har lavet idag, hvad synes i?


24 kommentarer
Billeder · Kreativitet · Min hverdag
NU, helt ny og forbedret!
Skrevet d. 5. juni 2010 @ 22:11

Eller i hvert fald tæt på… Har brugt de sidste par dage på at rydde op, sortere, gøre rent og være rigtig aktiv. Og hold da op hvor har jeg nået en masse.  Alle mine rum er nu så flotte og organiserede at jeg bliver helt glad over det. Til jer der ikke ved det, så er jeg enormt dårlig til at rydde op og smide ud, altså ikke på den ulækre måde med gammel mad og sådan, men har altid en masse ting liggende alle vegne… Men ikke mere, nu er der smidt en masse væk og de forskellige ting har fået sig en plads… Hvor er det skønt! Kan ikke andet end at smile og klappe i mine små hænder… Hvor har jeg været god! Når min mor så har ferie – her om en uges tid – skal vi så igang med at lave køkkenet. Vi var jo i Ikea og shoppe lidt nye elementer, så jeg glæder mig helt vildt. Så skal derrigtig males lofter, vægge og paneler og lægges tæppe… helt ny lejlighed til mig… Hvor er det altså dejligt!

Vejret har jo også bare været fantastisk og jeg er altså en af dem, der trives meget bedre, når solen skinner og det er varmt uden for… Så er jeg aktiv og ikke mindst rigtig glad. Måske man skulle flytte til udlandet?

Ved godt jeg er lidt bagud med alle de billeder jeg har lovet at smide ind, så her kommer lidt…

- Helikopter med en underlig sekskant under… Hvad mon den lavede?
- Rosenknop
- Et stikkelsbær, på min nye stikkelsbærbusk
- En lille flue på min spanske marguerit
- En sød lille bi på et blad
- En af mine orkidéer
- Sidst, men ikke mindst, mit soveværelse, med mine nymalede låger

Resten af dagen idag skal bruges på at slappe af og se tv – dejligt!


13 kommentarer
Billeder · Min hverdag · Planter
Dejlig weekend!
Skrevet d. 24. maj 2010 @ 19:19

Lørdag skulle vi jo til min nevøs 18 års fødselsdag. Vi har ikke rigtig haft så meget med den side af familien at gøre længe, så det var super fedt, at vi alligevel blev inviteret med og det var bare rigtig hyggeligt. For det første er det jo lidt vildt at jeg har en nevø på 18 og en på 16… synes jeg selv… De haler ind på mig, for jeg bliver da ikke ældre(?!) hehe. Kan huske de var og besøge os for en del år siden… der skulle vi se tegnefilm og lege… Men hold da op, der er sket noget… Nu er det jo fest og sådan som vi andre var i den alder… Kan slet ikke følge med! Men hyggeligt det var det i hvert fald. Vi fik en masse lækkert at spise, helstegt pattegris og kage og alt muligt godt, så jeg var godt mæt da jeg skulle ind bag rettet og køre os hjem om aftenen.


Her står min mor så og holder øje med om grisen ser ordentlig ud!


Min bror i gang med at løsne grisen fra risten, så vi kan komme til at smage på den. Jeg har nemlig aldrig fået helstegt pattegris før.

Grisens hoved, hvis nogen skulle være i tvivl?

Søndag var det så dejligt vejr ( selvom det dog blæste en del) at vi ikke fik set film alligevel. Vi kørte lidt rundt og købte nogle planter til vores billige krukker fra føtex. Så det var bare lækkert, da vi fandt et billigt sted i Gislev. Skal nok lige tage nogle billeder af dem en af dagene, når solen skinner. Da vi så var kommet hjem fra vores lille udflugt kom Peer og vi skulle have noget lækkert mad… Hjortemørbrad… og det skal lige siges at det altså er min yndlings spise… det er så mørt og lækkert at det næsten smelter på tungen… haps.

Idag har jeg brugt på at rydde en del op og sortere nogle papirer… ikke det sjoveste, men tager det bare lidt af gangen, så jeg ikke forstrækker noget, hehe. Håber i hvert fald også i har haft en dejlig weekend og pinse for dem, der går op i det :)



3 kommentarer
Billeder · Min hverdag · Planter · Venner
Forunderlige verden…
Skrevet d. 11. maj 2010 @ 20:23

Vil gerne indrømme at jeg har været lidt dårlig til at passe mine orkidéer her i vinters… men de ser jo heller ikke vildt spændende ud, når de ikke har blomster, så har nok bare regnet med de passede sig selv… Hvilket også viste sig at være rigtigt nok. En af mine lidt underlige orkidéer har nemlig fået 2 små babyer på stammen (og ja, stammen, fordi det har den slags nemlig)… Så det er jo lidt spændende hvad man skal gøre med dem, I må endelig sige til, hvis i kender noget til det!?

Havde efterhånden så mange orkidéer i forskellige potter at det var blevet lidt træls at skulle have dem alle i ‘bad’, så jeg valgte for et stykke tid siden at plante dem sammen i et par potter i stedet. Det var så mens ingen af dem blomstrede, så jeg har ingen idé om hvilke farver de forskellige får, så det er jo faktisk ret spændende. Indtil videre er der kun én (se billedet herunder) der er sprunget ud, men der er da et par af dem, der har fået fine grene og er ved at danne små knopper. Glæder mig sådan til de springer ud.

Idag var jeg i Svendborg (igen) med mor, hun skulle til kontrol ved øjenlægen, så jeg sneg mig lige med en tur. Vi var i føtex for at se om de potter de havde til 50,- (for 4 styks) var noget ved… og det var faktisk super flotte, så vi købte 2 sæt hver… mor købte to grønne og jeg købte to råhvide. De havde også en masse planter, både blomster og nogle med bær og tomater osv. Mor fandt nogle spændende tomater og jeg købte to små bærbuske (til min samling) er faktisk ikke sikker på hvad det er for nogle endnu… men glæder mig da meget til de får bær på. Har faktisk efterhånden rigtig mange… Jordbær, stikkelsbær, hindbær, solbær, brombær, ribs og vindrue, så det er bare super lækkert.


6 kommentarer
Billeder · Min hverdag · Planter
Så blev det min tur…
Skrevet d. 10. maj 2010 @ 14:57

… til at købe lidt nyt tøj… Har efterhånden kun ét par jeans jeg kan få min bagende mast ned i, så det er jo ikke helt optimalt. I dag fandt jeg så 2 gode par og til den fantastiske pris af 98,- per par, sat ned fra 600-650, så jeg er bare super tilfreds… Derudover var det lidt et tilfælde at jeg prøvede en jakke, men den var bare så super fin og dejlig, at den måtte jeg bare eje, billedet er desværre ikke helt så fantastisk, men den er sådan lyselilla, lidt støvet og så skal den være krøllet, hvilket jeg er helt vild med… Den var også sat ned, kan ikke huske nyprisen, men gav kun 280,- for den… Så hurra!


4 kommentarer
Billeder · Min hverdag · Mode

<< Forrige Næste side » Næste side »