Kommentarer slået fra

Aktivitet i haven.

Ihh, hvor har det været dejligt vejr idag. Har brugt en del tid ude sammen med mor og Peer. Fik givet mine to nye havestole noget linolie, så nu er de bare super flotte, venter dog lige til imorgen med at sætte hynderne i dem. Kan være jeg lige når at smide et billede ind inden jeg skal til Svendborg og hygge.

Jeg har haft lidt problemer med at finde min oplader til mit lille kamera… men håber da at jeg kan finde den imorgen, når jeg lige har energi til at lede.

Ellers har jeg jo brugt en del tid på mine serier og i en periode har jeg haft House marathon, og idag går jeg så i gang med den 6. sæson… Er vild med den serie (og de fleste andre serier), den er super hyggelig og man får da også en del viden ind gennem den og så er der jo en masse geniale input. Kan i hvert fald godt anbefale den, hvis der skulle være nogen derude, der endnu ikke har haft glæden af at se den.

Imorgen aften smutter jeg en tur til Svendborg og hygger med Gitte, min kære fætter og en af hans kammerater. Er helt sikker på det bliver en god dag… med sushi og bowling! Har faktisk ikke gjort så meget i det med sushi, så det bliver da spændende om det er noget jeg kunne falde for. Nogle af tingene ser bare super lækre ud, så det glæder jeg mig meget til. Glæder mig mindst ligeså meget til selskabet! It’s destined to be great! Og så bowling oveni… ikke at jeg er god til det, men synes det er vildt sjovt… Bliver også lidt spændende at se om min skulder synes det er lige så sjovt som jeg gør. Men den tid den bekymring.

Glæder mig!

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...
< >