Lidt stress!
♦ 25. august 2010 kl. 19.22
♦ Emne(r): Linda A-Z
Hvorfor er det man nogle gange føler, at der er mange ting, der på én gang skal ordnes, laves, gøres og fikses? Sådan har jeg lige haft det de sidste 14 dage og jeg føler bare ikke jeg er kommet nogle vegne alligevel – selvom jeg er det.
Jeg er gået i gang med at male min stue, som er det sidste rum i lejligheden, der skal males. Så det bliver bare super fedt, når det er gjort… Glæder mig rigtig meget, regner med at blive færdig i morgen eller fredag, så det er bare skønt.
Vi har været plejefamilie for en hjemløs kat i en uges tid, Peer fandt ham fredag d. 13. rendende rundt i lyskrydset, under og imellem bilerne, så vi tog ham ind og satte sedler op, fordi vi håbede at nogle manglede ham, men ingen reaktion desværre… Jeg kontaktede Dyrenes Beskyttelses kattehjem i Odense, som så sagde at hun ville ta’ ham ind, så snart han var blevet ordnet hos dyrlægen, så det blev gjort i torsdags. Og i går kørte vi så til Odense med ham… Det er lidt sørgeligt, men også det bedste for ham, da min mors kat ikke synes særlig godt om andre katte. Så nu håber vi bare han får et dejligt hjem.
I søndags var mor og jeg tidligt oppe. Vi skulle til Nyborg og med tog videre til Høje Taastrup, hvor vi skulle mødes med Hanna og hentes af Alice (en fra min mors gamle folkeskole klasse). Vi var blevet inviteret ind på Bakken af Pjerrot, som mor har gået i folkeskole med, så det var jo ikke til at sige nej til. Vi fik også en stor rundvisning og en masse små historier og så fik vi lov at se hans hus indvendig, hvilket var ret spændende. Hele dagen gik ret hurtigt, var glad for jeg havde Hanna med, da mor jo skulle snakke med dem fra sin gamle klasse. Det var i hvert fald både spændende og hyggeligt, selvom vejret var meget svingende. Vi kom trætte ind ad døren klokken ca. 23… og jeg faldt i søvn, da jeg landede på sengen.
Hallo, hvor er det vildt at der er 30, der er meldt til min Give-Away… det er da voldsomt overvældende! Glæder mig helt til at trække vinderne… bliver spændende! Det er jo super snart faktisk, så hvis i ikke er med endnu og gerne vil, så skynd jer… Husk at i selv kan vælge imellem de forskellige jeg har og så bliver de lavet så de passer til omkredsen af jeres håndled!

Højdepunkt: sidste søndag på Bakken.
Stress-moment: at folk tror jeg kan mere end jeg kan.
Vejr: voldsomt, blæsende og vådt.
Mål: få malet stuen færdig.
Åbenbaring: at jeg har det værre end jeg selv og andre tror.
Aktivitet: male stuen og flytte om.








