Arkiv: juni 2010

I kender det godt…

♦ 30. juni 2010 kl. 14.44

… eller det tror jeg i hvert fald de fleste af jer gør… Man bliver træt af et theme til sin side og vil finde et super perfekt et, som man bare kan ændre lidt på engang imellem… men for mig fungerer det bare ikke rigtig… Jeg tror aldrig jeg kan blive tilfreds. Tror jeg har haft en million forskellige oppe, men ingen er blevet hængende særlig længe. Jeg synes det er rigtig frustrerende… Hvorfor kan jeg ikke bare finde et super godt et… eller måske lære at lave et selv?

Hmm, men nok om det. Idag har jeg allerede lavet en masse… været oppe og handle og er igang med at vaske mit nyligt indkøbte sengetøj som er meget lyserødt… Meget, siger jeg… kan lige smide et billede ind her, når jeg har fået det tumblet. Fandt også nogle hynder til mine stole i køkkenet, de var ikke så rare at sidde på uden. Og så kom jeg sørme også til at købe nogle blomster (som om jeg ikke har mere end nok i forvejen!) De står lige og drikker vand, men kunne også lige smide et billede ind senere af dem…

Så resten af idag skal bare bruges på at få vasket en masse tøj og slappe af… synes jeg er lidt træt.

Share

Jeg er her endnu…

♦ 29. juni 2010 kl. 19.09

Jeg har fortalt hvorfor jeg ikke er så meget på lige for tiden… Nyt køkken osv… :)

Men idag har jeg faktisk nået at ligge ude i hængekøjen et par timer, hvilket var rigtig dejligt og varmt… puha. Men jeg klager ikke… Idag ville det havde været spildt at tage sydpå i hvert fald.

Hvad angår mit køkken projekt, så går det fremad… Det ligner i hvert fald et køkken nu og jeg har fået vand(!) derude igen… det er super lækkert ikke at skulle vaske op på badeværelset. Men i får ikke lige billeder endnu, men snart… det vil jeg gerne love, for der mangler ikke så meget nu.

Håber i hvert fald i følger lidt med endnu derude… Ville være meget ked af at miste nogle af jer, fordi jeg er lidt sløv med indlæggene… så må i i hvert fald lige skrive det til mig, så skal jeg nok ta’ mig sammen. Det er jo heller ikke så svært…(?) hehe.

Men jeg vil i hvert fald slappe lidt af nu og så noget NCIS og måske finde en pose chips frem…

Jeg håber i har nydt vejret idag og at i alle sammen har det godt og hygger jer!

Share

Min grønne væg…

♦ 21. juni 2010 kl. 19.12

Tænkte lige i skulle se min nye væg i køkkenet… Den er blevet ret fin, synes jeg selv. Gulvet ligner lort, men det er også blevet flået af idag, så jeg kunne få malet panelerne. Imorgen regner jeg med at lægge det nye tæppe på og så tror jeg det hele kommer til at gå ret hurtigt med at få sat køkken elementer op og gjort det lækkert.

Og så vil jeg bestræbe mig på – når det altså er færdigt – at skrive lidt oftere herinde, men synes godt nok det tager en masse af min energi, at være så aktiv… Men det burde bare ikke være så krævende, at skrive lidt her… men lige nu er det åbenbart for mig…

Håber i hvert fald i hygger jer rigtig meget og nyder det gode vejr!

Share

Pusterum…

♦ 16. juni 2010 kl. 18.54

Ja, så fik jeg lige taget mig lidt tid til at skrive et lille indlæg. Synes selv jeg har rigtig mange ting lige nu… ting jeg burde og ting jeg gerne vil… Hvilket desværre ikke altid (faktisk sjældent) er det samme.

Men det er jo ikke det hele man kan på én gang. Lige nu er jeg godt igang med at få mit køkken iorden… med maling op ad armene og for fuld gennemtræk er jeg ved at være færdig med at give 3 af væggene deres bestemte hvide farve. Den sidste væg skal være grøn og det er en meget vild grøn, skal jeg lige love for, så den glæder jeg mig meget til at se på. I dag fik vi revet køkken-elementet ned og smidt ud… så ingen vand eller mad til mig, det næste stykke tid, hihi. Når jeg så har fået malet den sidste væg, skal det gamle grimme tæppe hives af og panelerne skal have maling… Så skal det nye tæppe smides på og så mangler der kun det nye element… Ihh, hvor bliver det dog lækkert. Tør nu, maling!! hihi. Så jeg har nok at lave… bagefter kommer stuen, som også skal have nyt look, maling og tæppe… og til sidst skal gangen (og træppen) have nyt tæppe også… og så og så og så… hehe, så mangler jeg bare liiige at få malet mine vinduer udvendig… og så burde der faktisk ikke være mere… I hvert fald ikke i min lejlighed.

Imorgen står den på træning (som jeg har forsømt lidt) og så wellness (massage, zoneterapi m.m.). Det bliver dejligt… også at komme lidt væk fra maling, skruer og hobbyknive…

Lige et billede af min nye øjenskygge trio… Den er super neutral og god. Fra Oriflame til 19,50

Share

Jeg har tyvstjålet…

♦ 8. juni 2010 kl. 18.19

en genial idé jeg fandt på nettet… I kender dem måske, de hedder Laybag og er sådan en holder ting til fx en mobil telefon.

Originalerne ser sådan ud:

Har kigget på dem længe, men har ikke rigtig ville give 119,- for sådan en og så plus porto. Så jeg valgte selv at lave nogle, var alligevel i Svendborg idag, så jeg kiggede lige om jeg kunne finde noget sødt stof jeg kunne lide… og det fandt jeg sørme. Så jeg brugte lige lidt tid på at lave 2 smarte (synes jeg selv)… Og det tog faktisk slet ikke så lang tid. Succesoplevelse = dejligt!

Her er så dem jeg selv har lavet idag, hvad synes i?

Share

NU, helt ny og forbedret!

♦ 5. juni 2010 kl. 22.11

Eller i hvert fald tæt på… Har brugt de sidste par dage på at rydde op, sortere, gøre rent og være rigtig aktiv. Og hold da op hvor har jeg nået en masse.  Alle mine rum er nu så flotte og organiserede at jeg bliver helt glad over det. Til jer der ikke ved det, så er jeg enormt dårlig til at rydde op og smide ud, altså ikke på den ulækre måde med gammel mad og sådan, men har altid en masse ting liggende alle vegne… Men ikke mere, nu er der smidt en masse væk og de forskellige ting har fået sig en plads… Hvor er det skønt! Kan ikke andet end at smile og klappe i mine små hænder… Hvor har jeg været god! Når min mor så har ferie – her om en uges tid – skal vi så igang med at lave køkkenet. Vi var jo i Ikea og shoppe lidt nye elementer, så jeg glæder mig helt vildt. Så skal derrigtig males lofter, vægge og paneler og lægges tæppe… helt ny lejlighed til mig… Hvor er det altså dejligt!

Vejret har jo også bare været fantastisk og jeg er altså en af dem, der trives meget bedre, når solen skinner og det er varmt uden for… Så er jeg aktiv og ikke mindst rigtig glad. Måske man skulle flytte til udlandet?

Ved godt jeg er lidt bagud med alle de billeder jeg har lovet at smide ind, så her kommer lidt…

- Helikopter med en underlig sekskant under… Hvad mon den lavede?
- Rosenknop
- Et stikkelsbær, på min nye stikkelsbærbusk
- En lille flue på min spanske marguerit
- En sød lille bi på et blad
- En af mine orkidéer
- Sidst, men ikke mindst, mit soveværelse, med mine nymalede låger

Resten af dagen idag skal bruges på at slappe af og se tv – dejligt!

Share

Beautiful Blogger Award!

♦ 1. juni 2010 kl. 21.49

♦ Emne(r): Design & grafik

6 kommentarer

Har sørme lige modtaget denne award fra Jenni og Lea (og måske andre?) så rigtig mange tak, det er jo en dejlig ting.

Regler:

1. Kopier award’en ind på din blog, for at vise du har
modtaget den.

2. Tak og link den der har givet dig den.

3. Link til 7 andre, og spred lidt glæde ved det.

.

Tagger:

Jannika

Mathilde

Tanja

Kan ikke lige finde flere, der ikke har fået den allerede,
så vil lade den stå åben, så dem, der mangler kan ta’ den og være med.
Håber det er okay.

Til sidst:
Fortæl 7 ting om dig selv
1. Jeg elsker sommer og varme.
2. Jeg hader kogte grøntsager.
3. Jeg er super fascineret af luftballoner.
4. Jeg elsker at flytte rundt på mine ting i lejligheden.
5. Jeg har mange interesser og hobbies.
6. Jeg kan ikke lade være at være lidt misundelig på min veninde, der lige har været i Grækenland.
7. Jeg bruger for meget tid på nettet, Trendsales, Facebook, you-name-it.com :P

Share