4

Jeg vil normalt ikke beskrive mig selv, som en der har mange bøger – nærmere det modsatte. Men idag var der udsalg i Bog & Idé, så mor og jeg var lige oppe og kigge lidt. Der var også mange andre, der havde fået den samme idé, så der var en del masen for at komme rundt. Den første tur jeg gik rundt kunne jeg slet ikke koncentrere mig om at kigge på noget, fordi forvirringen var så enorm, men da de fleste endelig var gået, med deres kæmpe poser fyld med bøger, blev der mere luft til alle vi andre.

Som i måske ved, så har jeg en stor kærlighed til planter og især de mærkelige af slagsen. Så da jeg spottede tilbud på bøger om planter, måtte jeg jo bane mig vej hen til bunken. Og må da indrømme at jeg var meget begejstret… Stod og bladrede længe i de forskellige og valgte så til sidst 3 fantastiske bøger.

#1 – Planter i boligen

Generelt om pasning af forskellige blomster og planter.
Førpris: 249,95
Nu: 49,95

#2 – 50 projekter til din have

En virkelig fed bog! Er så glad for jeg ikke kun dømte den på udseendet, for nøj, hvor ser den kedelig ud udenpå. Men det er nok en af de bedste bøger til at lave en masse fede ting til haven. Der er både brændeskure, drivhuse, bænke og alt muligt fedt.
Førpris: 299,95
Nu: 29,95

#3 – Planteformering

En masse gode råd og tips til, hvis man vil tage stiklinger eller plante frø.
Førpris: 299,95
Nu: 69,95

Jeg synes bestemt det var nogle gode tilbud… Kom af med 150,- for 3 bøger, som til sammen ellers kostede 850,-

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...