Det startede faktisk med, at vi fik en pige i min folkeskole klasse, som var fra Island. Så syntes lærerne at det var en god mulighed for at søge legater og få en rejse ud af det. Det er efterhånden så mange år siden, så jeg kan ikke huske om den islandske klasse besøgte os først eller omvendt, men vi skulle i hvert fald have en elev boende og selv bo ved en, når vi besøgte hinanden. Hvilket jeg dengang slet ikke syntes var særlig rart. En person man overhovedet ikke kender, som man skal rende op og ned af en hel uge. Der var arrangeret nogle forskellige aktiviteter, som jeg meldte mig syg til, bare for at få lov til at være alene en smule.

Selve turen derop og at se landet var super fantastisk, elsker natur og at opleve ting. Men at vandet var så fyldt med svovl at det lugtede af rådne æg, når man tog bad, var knap så behageligt. Vi så en masse flotte ting, en masse sne over det hele og alligevel rendte menneskerne deroppe rundt i sommertøj.Vi turister havde selvfølgelig skitøj og kæmpe huer på. Kan ikke huske så meget om den familie jeg boede hos, de var vældig flinke, men vi skulle jo snakke engelsk sammen, da de ikke alle kunne dansk, så det kunne jeg ikke rigtig rumme, så tror ikke rigtig jeg snakkede med dem.

Kan huske vi skulle ud midt i ingenting og bo i en kæmpe hytte og alle sammen sove i det samme rum, det gjorde mig ikke så meget, for vi fik jo selv lov til at vælge, hvem vi ville ligge ved siden af. Vi var også i et slags badeland, bare lavet ved nogle varme kilder, det var utrolig flot, men kan så også huske at jeg halvt tabte min BH, da jeg landede i vandet neden for en rutschebane… mægtig pinligt.

Det jeg egentlig får ud af at tænke tilbage på dengang er jo nok, at også dér havde jeg problemer med at være social. Jeg kunne ikke rumme én enkelt uge sammen med en pige på min egen alder, som sikkert var rigtig sød, hvis jeg havde ‘gidet’ at kigge efter. Jeg kunne(kan) ikke så godt lide ændringer, som jeg ikke selv har besluttet og havde (har) svært ved at indordne mig efter andres idéer.