Arkiv: 18. juli 2009

Turen til et smartere sted…

18. juli 2009 kl. 19.28 | Emne(r): Linda A-Z, TV

2 kommentarer

Torsdag tog jeg så afsted mod Sjælland – havde aftalt med Hanna at det måtte være på tide jeg kom over og besøgte hende (og kæresten). Var der med toget om aftenen – vi fik lidt mad og bagefter tog Hanna og jeg ned på en lille pub og hyggede en times tid. De lukkede dog klokken 23 og vi tog hjem igen.

hannaogjeg

Planen for fredag var egentlig Tivoli, men da det var voldsomt varmt bestemte vi os for at rende lidt rundt i København og shoppe og nyde det. Vi fik også set ALLE butikkerne i gågaden – mindst to gange, hehe. Jeg købte faktisk forholdsvis lidt i forhold til hvad jeg egentlig troede… et par sko og et bælte, that’s it. Men det var også super fede ting (i min verden), så det var jo super. Det fik vi så hele dagen til at gå med, var inde at spise på et lille hyggeligt sted og så senere en lille smut på McDonald’s… Vi var også inde på en café og få en cola, men det blev pludselig invaderet af knap så spændende mennesker, så vi fortsatte. Da vi kom hjem til lejligheden igen, så vi Desperate Measures, hvilket faktisk var en ret fed film… Vi var trætte og gik i seng…

Næste morgen blev jeg så vækket af at jeg følte nogen stirrede på mig – hvilket heller ikke var forkert. En kat sad ude på altanen og gloede ind på mig – det skal lige nævnes at de bor i en etagebygning og altså ikke i stueplan. Meget underligt… Stod op og pakkede lidt sammen og så lidt tv sammen med Hanna, skulle med toget 13.12.

Var så helt hjemme igen ved 15 tiden og var egentlig super træt… Mor havde taget kød op til lasagne, så det var jo en dejlig overraskelse – dejligt ikke at skulle lave noget. Ved heller ikke helt hvor længe jeg holder øjnene åbne idag, men det nye afsnit af Mental vil jeg ikke gå glip af.

Havde en super hyggelig weekend, det er altid rigtig hyggeligt at se Hanna… en skam at vi ikke ses oftere!

Share